Gudstjenesten er baptistmenighedens helt centrale mødested, hvor man kommer sammen for at
Der er ingen faste regler for, hvordan baptister fejrer gudstjeneste, men i praksis er der alligevel en række fælles træk, som begyder at gudstjensterne
Det mest almindelige gudstjenestetidspunkt er søndag formiddag.
Der
ikke for ingenting, at orgelet er kaldt instrumenternes dronning.
Det indtager hyppigt en plads i kirken, højt hævet over både
præst og forsamling, ikke for at være deres herre, men mere for
at være deres tjener. Trods sin avancerede og indviklede konstruktion,
har orgelet en lang historie bag sig. 
Selv Jesus kan have hørt et orgel, omend i en meget simpel form.
I et skrift på hans tid, Pneumatica, er omtalt et instrument med piber,
som fik luft ved at en omvendt kedel blev sænket ned i vand og presssede
luften ud af kedelen. - Tilbage til orgelet i vor tid.
Orgelet er blevet en del af vores gudstjenestelige hverdag og ingen kunne tænke
sig at undvære instrumentet til fællessangen, selv om jeg flere
gange har foreslået at bruge klaver i stedet for. Nej, orgelet hører
med, er svaret; og det kan slet ikke undværes ved indledning og afslutning
af gudstjenesten. Orgelet byder klangligt på mange facetter. Organisten
kan vælge at spille med et register (en stemme) i funktion. Så når
en tangent trykkes ned, høres der kun en pibe. Det giver en svag klang,
som kan være overordentlig smuk og undertiden stemningsfuld.
Under uddeling af brød og vin ved nadveren er det naturligt kun at
spille på et register. Der skal være nogenlunde stille, musikken
må gerne skabe associationer til bibeltekster om Jesu liv og lære.
Derfor kan jeg vælge at spille for eksempel melodien "Herre, du vandrer
forsoningens vej". Mange andre tekster er brugbare. Når der spilles
til salmesang, er flere af orgelets stemmer i brug samtidigt.
Formålet med at lede salmesangen er at holde gang i tempoet, og at
få forsamlingen til at synge med; at variere registreringen undervejs,
så klang og styrke passer til versets indhold. Det første vers
spilles altid kraftigt for at slå melodien fast og få forsamlingen
med på sangen. Til at befordre salmesangen er der en pragtfuld hjælp
fra 3 kirkesangere som søndag efter søndag har sat sig ind
i tekst og melodi og medvirker med deres sang. Undertiden med overstemmer inspireret
af omstændighederne. - Inden salmen tager sin begyndelse høres
et forspil, som skal angive melodi og tempo. Nogle kalder det undertiden en
salmeskjuler, fordi forspillet kan være så kunstfærdigt, at
det er svært at høre, hvad det egentlig er for en melodi, der er
valgt.
Den
indledende og afsluttende musik kaldes hhv. præludium og postludium, hvor
præludium vil sige at lege med tonerne forinden. Præludiet kan være
musik, der har med prædiketeksten at gøre eller måske en
variation til en af de valgte salmer.
Det må indrømmes, at af og til spilles præludier som i virkeligheden
er dansemusik...Præludiet er en gammel forteelse. Det har erstattet
den processionsmusik, forekom ved indledningen til den katolske messe, som den
fandt sted i middelalderen. Den lyder bare sakral, og så er det accepteret.
De to manualer til hænderne og pedalklaviaturet til fødderne giver
organisten rig lejlighed med de 16 stemmer der er i orgelet, til at variere
både salmespil og anden musik til brug i gudstjenesten.
Når alle 16 registre er trukket ud, er orgelet et ualmindelig effektfuldt
og klangfuldt instrument. Husk på, nu høres der 16 piber for
hver tangent der trykkes ned, og er der så fem fingre og to fødder
i gang samtidigt, er der virkelig noget at høre på.
Lykkeligvis har orgelet i Kristuskirken en sådan kvalitet, at ligegyldigt
hvor kraftigt der spilles, kommer der altid en vellyd ud af det.
Jeg elsker det instrument.........
af organist Ole Nielsen